Er Garuda Wisnu Kencana et besøg værd?

Honningfarvet sten, store ceremonielle pladser og så den kolossale figur af Wisnu, der rager op over Bukit-bakkerne — GWK virker større og mere uvirkelig i virkeligheden end på billeder. Man kan høre gamelan fra koncertsalene, mærke vinden på de åbne terrasser og hele tiden få et nyt indtryk af statuens størrelse, efterhånden som man kommer tættere på.

Parken blev anlagt for at give Bali et moderne vartegn med rødder i den hinduistiske mytologi: Wisnu, der rider på Garuda – et par, der forbindes med beskyttelse, hengivenhed og styrke. Denne ambition har betydning i praksis, fordi GWK ikke blot er en monumentplads; det blev planlagt som et kulturområde med scener, pladser og forestillinger.

Det bedste ved det hele er at se et levende kulturelt symbol præsenteret i monumental skala og derefter opleve, hvordan dans og teater bringer denne symbolik tilbage til et menneskeligt niveau. Det er især et besøg værd for dem, der besøger Bali for første gang, og som gerne vil opleve et sted, der udstråler en ægte balinesisk atmosfære frem for blot at være et typisk naturskønt sted.

Spring det over, hvis du ikke bryder dig om varme, lange gåture i det fri eller seværdigheder, der først og fremmest er visuelle og kulturelle oplevelser snarere end museer med masser af genstande.

Sådan udforsker du Garuda Wisnu Kencana

Hvor lang tid skal man afsætte?

Sæt 2–3 timer af til et udbytterigt første besøg. Det er rigeligt til at se hovedstatuen, en eller to forestillinger, miniteatret og et stop for at få noget at drikke. Sæt gerne lidt mere end en halv dag af, hvis du vil nyde lyset sent på eftermiddagen eller kombinere et besøg i parken med en aftenforestilling. Da GWK ligger i Ungasan på Balis Bukit-halvø, egner stedet sig bedre til en halvdagsudflugt i det sydlige Bali end til et hastigt besøg.

Den bedste rækkefølge for besøgene

Start ved Plaza Bhagawan, og tjek dagens forestillingstider, så snart du kommer ind. Tag først hen mod det centrale GWK-statueområde, mens du stadig har masser af energi, og besøg derefter amfiteatret, lotusdammen og Garuda Sineloka-miniteatret på vej tilbage. Hvis din billet inkluderer ekstra adgang, bør du tjekke disse oplysninger, inden du beslutter dig for den længere vandretur.

Højdepunkter, man ikke må gå glip af

Det skal du ikke gå glip af: GWK-statuen udefra, en live kulturforestilling og Garuda Sineloka Mini-teateret. Valgfrit: Baraong-forestillingen om aftenen eller en længere spadseretur på pladsen, hvilket tager ca. 60–90 minutter ekstra.

Det er værd at nævne i den forbindelse

Uluwatu-templet, Jimbaran, Melasti-stranden og udsigtspunkterne på klipperne langs sydkysten passer alle naturligt sammen med GWK. Hvis du hellere vil have en færdiglavet kulturrute end at planlægge de enkelte stop selv, er [Billetter til Garuda Wisnu Kencana Kulturpark + Kecak- og ilddansshow] det bedste tillægsprodukt.

Med guide eller i eget tempo?

At gå i sit eget tempo er fint for de fleste besøgende, da stedets største attraktioner er visuelle: omfang, udsigter og forestillinger. Hvis du sammenligner de forskellige billetter til Gwk, så start med at overveje, hvor meget struktur du ønsker, og ikke kun prisen. En udvidet billet eller et kombinationstilbud kan betale sig, hvis du ønsker en mere indholdsrig oplevelse end blot at »se statuen og gå igen«; ellers giver en standardbillet et fleksibelt og autentisk besøg.

En kort historie om Garuda Wisnu Kencana

• 1990s: Der er fremkommet planer om en monumental kulturpark på Balis Bukit-halvø, hvor det centrale motiv er den hinduistiske gud Wisnu, der rider på Garuda.
  
• 1997: Byggeriet af statueprojektet går i gang. Projektet er tænkt som et moderne indonesisk vartegn med stærke kulturelle rødder i Bali.
  
• Slutningen af 1990’erne – 2000’erne: Arbejdet går markant langsommere under den asiatiske finanskrise, og det ufærdige monument forbliver et langvarigt projekt under opførelse.
  
• 2013: De større byggearbejder genoptages med fornyet finansiering og en omfattende samling af monumentets øverste sektioner.
  
• 2018: Den 121 m høje statue er nu færdig og indviet og er dermed blevet et af Indonesiens højeste monumentale vartegn.
  
• I dag: GWK fungerer som en kulturpark med scener, pladser, spisesteder og eksklusive oplevelser inde i statuen.

Arkitektur og design af Garuda Wisnu Kencana

Set på afstand fremstår GWK ikke så meget som en statue på en sokkel, men snarere som en kunstigt skabt klippe, der rejser sig op af Balis kalkstensbakker. Set på tæt hold bliver designet endnu mere interessant: Overfladerne er opbygget af paneler snarere end at være sammenhængende, Garudas fjer bryder op i skarpe, rytmiske folder, og Wisnus ansigt er roligt nok til at forhindre, at hele monumentet virker rent aggressivt. Materialerne er vigtige, fordi man rent faktisk kan se, hvordan de fungerer — beklædning af kobber og messing, massive bygningsdele og en form, der er designet til at være tydelig helt fra den sydlige del af Bali. Den tekniske bedrift, som besøgende mærker tydeligst, er størrelsesforholdet. Med sine 121 m i højden ændrer monumentet hele tiden sine proportioner, efterhånden som man nærmer sig, og de indre etager afslører, at det i lige så høj grad er en bygningskonstruktion som en skulptur.

Hvem byggede den?

Monumentet, der er designet af den balinesiske billedhugger I Nyoman Nuarta og udviklet over flere årtier, blev støttet af Garuda Wisnu Kencana-fonden og senere finansieret gennem betydelige offentlige og private investeringer. Målet gik ud over blot at skabe offentlig kunst: Man ønskede at skabe et moderne indonesisk vartegn med rødder i den hinduistiske mytologi, som kunne ses over hele Bukit-landskabet.

Hvad Wisnu og Garuda symboliserer i den balinesiske kultur

I den balinesiske hinduistiske tradition er Wisnu bevareren — den kraft, der forbindes med balance, beskyttelse og opretholdelsen af den kosmiske orden. Garuda, hans ridefugl, symboliserer loyalitet, mod og hengiven tjeneste. Tilsammen udgør de mere end blot et dramatisk, mytisk billede; de udtrykker et forhold mellem magt og ansvar. Derfor opfattes monumentet på Bali anderledes end en rent dekorativ statue ville blive. Selv for besøgende, der ikke er religiøse, giver GWK mest mening, når man betragter det som et nutidigt kulturelt symbol, der bygger på overbevisninger, der stadig spiller en rolle i balinesernes dagligdag.